FAQ

En Geschäftsführer er selskabets registrerede direktør og står som den juridiske repræsentant udadtil. Rollen indebærer et betydeligt ansvar, både juridisk og økonomisk, for selskabets drift og overholdelse af tysk lovgivning. 
 
Som Geschäftsführer er man bla. ansvarlig for:
· Indberetning og betaling af skat og moms
· Overholdelse af tysk lovgivning
· Rettidig aflæggelse af regnskaber

· Korrekt håndtering af insolvens og økonomiske problemer

Hæftelsen for en Geschäftsführer er væsentligt strengere end for en dansk direktør. 

Mange undervurderer det personlige ansvar. Du risikerer at blive holdt økonomisk ansvarlig for:

· Forsinkede skatte- eller momsindbetalinger
· Manglende indsendelse af regnskaber
· Udebleven anmeldelse af insolvens
· Fejl fra rådgivere, hvis du ikke har ført tilsyn
 
Uden kendskab til tysk lovgivning, deadlines og myndighedskrav kan du hurtigt komme i konflikt med reglerne, også selvom du handler i god tro. Retspraksis i Tyskland er streng og konsekvent, og du hæfter personligt.

Du hæfter personligt, hvis du overtræder dine pligter. Det gælder bl.a.:

· Skatte- og momsforhold
· Regnskabspligt og korrekt bogføring
· Insolvenspligt – herunder sen eller manglende anmeldelse
· Tilsidesættelse af selskabets juridiske forpligtelser
 
Hæftelsen kan omfatte både erstatningskrav, bøder og i alvorlige tilfælde strafferetligt ansvar.

Ejeren bestemmer over selskabet, men Geschäftsführer hæfter for, hvordan det drives.

Forskellen i roller:
· Ejer: Har det økonomiske og strategiske ejerskab
· Geschäftsführer: Har det juridiske og administrative ansvar udadtil
 
Som ejer kan du udpege en ekstern Geschäftsführer og dermed undgå det personlige ansvar uden at give afkald på kontrollen med selskabet.
 
Rollefordeling mellem ejer og Geschäftsführer fastlægges i Geschäftsführer-kontrakten.
 

Registreringen foregår gennem fysisk fremmøde ved notar i Tyskland og består af:

1. Underskrift af en erklæring om, at man påtager sig rollen
2. Personlig legitimation (typisk pas)
3. Elektronisk indsendelse til Handelsregisteret af notaren
 
Efter 5–10 dage er registreringen som Geschäftsführer officiel. Først herefter kan man tegne selskabet retligt.

Ja, et GmbH kan have én eller flere registrerede Geschäftsführere. De kan enten:

· Handle alene (Einzelvertretung)
· Handle i fællesskab (Gesamtvertretung)
 
Alle registrerede hæfter personligt & solidarisk. Det er vigtigt, at ansvarsområder og beføjelser er klart aftalt internt.

Rollen indebærer ansvar for den daglige juridiske drift, herunder:

· Bogføring, regnskab og skattemæssige forhold
· Løbende kontakt med Finanzamt og myndigheder
· Gennemgang og underskrivelse af kontrakter
· Overvågning af selskabets økonomiske situation
· Reaktion på insolvens og krisesignaler
 
Derudover er Geschäftsführer ansvarlig for, at selskabets dispositioner er i overensstemmelse med vedtægterne og tysk lovgivning.

Kun hvis vedkommende er klar til at tage personlig hæftelse for selskabets moms, skat, regnskaber og insolvenspligt og gerne vil forklare det hele for en tysk dommer, hvis noget går galt.

I Tyskland er Geschäftsführer ikke en formalitet. Det er en juridisk funktion med skærpet ansvar, der udløses ved fejl, manglende indberetninger eller økonomiske problemer. Det gælder også, selv om man “bare gør, hvad ejerne siger”.

Derfor giver det mening at lade en ekstern og juridisk kvalificeret person tage rollen, så jeres forretningsfolk kan drive virksomheden, uden at have tysk selskabsret hængende over hovedet. Jeg påtager mig det ansvar. Så kan I koncentrere jer om at skabe værdi – uden at bekymre jer om, hvad I glemte at anmelde til Finanzamt.

Facebook
LinkedIn
Telegram